Jeg har aldrig rigtigt interesseret mig for økonomi, i anden udstrækning end min privatøkonomi. Vi er alle i dag afhængige af penge, fordi vi har valgt et kapitalistisk fordelingssystem, hvor pengene foreskriver mulighed eller manglen på samme.
Det er vigtigt, at forstå, at vi lever i et demokrati, der kun kan agere inde for de økonomiske rammer, det overliggende monetære organ udstikker. Mange tror meget fejlagtigt, at den højeste magt i et land som Danmark, er det politiske og lovgivende organ.
”Nationalbanken har en lang tradition for uafhængighed af det politiske system. Den nuværende nationalbanklov er fra 1936.
Nationalbanken blev oprettet i 1818 for at bringe orden i pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813. Først i 1936 blev Nationalbanken en selvejende institution, og det nuværende lovgrundlag for bankens virksomhed er fra samme år.
Nationalbankloven fastlægger blandt andet, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken er uafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken.” – fra nationalbankens egen hjemmeside (http://www.nationalbanken.dk/DNDK/OmNB.nsf/side/Lovgrundlag!OpenDocument).
Dog arbejder nationalbanken inde for rammerne af nationalbankloven fra 1936, som er en tillægslov til grundloven. Formålet med nationalbanken er, ” at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning”. Men hvem er så disse søde mennesker, der så elskværdigt vil afhjælpe os statsborgere med at ”lette” og regulere?
Vi kan se at nationalbanken definere sig selv, som en selvejende institution… og hvad er så det for en størrelse?
Det er meget lettere, at forklare, hvad det ikke er! En selvejende institution er ikke ejet af staten, men kontrolleres blot af denne og arbejder inde for de givne rammer via nationalbankloven. Hvis vi smutter en tur forbi wikipedia og søger på nationalbanken, kan vi se, at nationalbanken blev oprettet som et privat aktieselskab.
”Nationalbanken i København blev oprettet d. 1. august 1818 som et privat aktieselskab og fik af Frederik 6. eneret på at udstede sedler i 90 år. Nationalbanken skulle være uafhængig af staten. Det skyldtes, at erfaringerne fra bl.a. statsbankerotten havde vist, at det var for farligt at lade staten stå for seddeludstedelsen”. – fra wikipedia.
Lige siden 1818 har nationalbanken haft monopol på at trykke sedler, regulering af pengeomsætning og kreditgivning, altså er nationalbanken Danmarks centralbank, der ene og alene har myndighed til at varetage ”Danmarks” økonomiske og finansielle interesser. Denne struktur er helt unik, fordi den er åbenlyst top styret og hævet over samfundets tredeling.
Nationalbanken har siden starten gjort et stort nummer ud af, at markedsfører deres ydelser, på en måde, der gør det hele forbavsende let og overskueligt for lægmand, at se hvad vore tårnhøje skatter og afgifter går til. De arbejder med konceptet ”skattekronen”, der i sin enkelthed er de penge, der opkræves som skat og bruges til at dække statens udgifter.
Skattekronen er altså ikke hele det beløb staten opkræver i skat af borgerne – langtfra! Skattekronen er faktisk bare en afregningsmodel, der skal formidle illusionen, at vores skat går til et godt formål og tjener den danske stat.
Hvis ikke du tror mig, så se lige dette regnestykke fra 2008, hvor nationalbanken havde et overskud på 6,7 mia.
”I 2008 var Nationalbankens overskud 6,7 mia.kr, og der blev overført 3,1 mia.kr. til staten.” – fra nationalbankens egen hjemmeside (http://www.nationalbanken.dk/DNDK/OmNB.nsf/side/Regnskab!OpenDocument)
Her ser vi, at nationalbanken (den selvejende institution), deler sit milliard overskud i porten med staten, altså bevis for at langtfra størstedelen af nationalbankens overskud, kommer den danske stat eller folk til gode. 3,6 mia. er fucking mange penge, der kunne blive omsat til mange nyttige goder i samfundet, men i stedet, gives de til de mennesker, der i virkeligheden er Danmarks pengekartel.
Som om det ikke var slemt nok, så går skruen endnu dybere. Siden 1818 har vores magthavere haft en del økonomiske problemer fra tid til anden, når staten har skullet finansiere projekter og løfter. Hver gang ringer magthaverne (staten) til nationalbanken og beder om kreditgivning. Nationalbanken låner herefter den ønskede sum ud til staten, som fra det øjeblik, hæfter for forrentning af lånet indtil det er tilbagebetalt – ligesom når vi låner i en bank.
Det maxismalt kritiske ved denne handlinger, er at vi har givet, nationalbanken eneretten til at ”trykke” nye penge og vi låner dermed penge, der ikke fandtes før, men skal alligevel betale renter af ”lånet”. Denne luftkarrusel er ene og alene årsag til fænomenet inflation, som kort fortalt er en forringelse af eksempelvis kronens værdig, fordi, der bliver trykt nye ”luft penge” til at betale renterne på statens lån.
Lige før du tager ud i skoven og skyder dig selv eller andre, vil jeg lige præcisere, at dette på ingen måde er et lokalt dansk problem, men et globalt problem. Nærmest alle suveræne staters nationaløkonomi, er blevet kidnappet af det internationale bankkartel, gennem Verdensbanken og IMF, som sjovt nok også ultimativt, er et private foretagende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar