'Mystiske' huller i skyerne forklaret af forskere
Et jævnt skydække - på forunderlig vis afbrudt af et 'mystisk' hul. Hvordan kan det lade sig gøre? Amerikanske forskere har fundet en forklaring.
Det kan nærmest se ud som om, en stor knytnæve har slået hul i skyerne.
En ny, amerikansk undersøgelse underbygger nu, hvordan den slags huller kan være skabt af fly, der flyver igennem en speciel type sky. Forskerne hævder også, at fænomenet teoretisk set kan give øget nedbør i områder med stor flytrafik.
»Fænomenet er velkendt,« forklarer seniorrådgiver Dag Kristoffersen ved Meteorologisk Institut i Oslo, der af og til får tilsendt billeder af fænomenet.
Det ser voldsomt ud, og skyer, der åbner sig på den måde, har fra tid til anden ført til spekulationer om ufoer.
Nedkøling
Ifølge undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Science, kan forklaringen ligge i den kolde luft rundt om det fly, der går gennem skylaget.
Hvis flyet går lige igennem skyen, kan der dannes hul, og hvis det flyver horisontalt igennem den, kan der dannes lange kanaler.
Forskerne studerede satellitbilleder over delstaten Texas på en tilfældig valgt dag, den 29. januar 2007, og fandt 20 synlige huller og kanaler i skydækket.
Alle flytyper
Det sammenlignede de med data om flytrafikken og identificerede 75 procent af de fly, der havde forårsaget hullerne og kanalerne.
Det viste sig, at alle typer fly lader til at kunne skabe denne effekt.
»Den dag bidrog et helt spekter af flytyper til at lave huller og kanaler«, skriver Andrew J. Heymsfield ved USAs National Center for Atmospheric Research (NCAR) og hans kollegaer i artiklen i Science.
De remser op: Både store passagerfly, regionale rutefly, private jetfly, militære jetfly og forskellige typer propelfly så ud til at kunne forårsage hullerne i skyerne.
For jetflyene er det luftstrømmene over vingerne, der forårsager nedkølingen. For propelflyene er det enderne af propelbladene.
Frysning
Fænomenet kræver en speciel type sky med frosne vandmolekyler, hvor temperaturen i skyen er minus 10 til 20 grader.
Flyet kan skabe en lokal og pludselig nedkøling med 20 til 30 grader i forhold til skyens temperatur. Det skaber ispartikler, der fører vandmolekyler med sig op i skyen, som siden bliver til nedbør.
Efter den første nedkølingen, forårsaget af flyet, starter en dynamisk proces, som varer i 30 til 90 minutter, hvor hullet i skyen spreder sig. Det involverer turbulente luftstrømme.
Luftstrømme
Det er disse luftstrømme, der forklarer, at fænomenet også kan ses fra jorden længe efter, flyet er borte.
Det, som sker inde i skyen, minder om det samme, der sker, når man kunstig fremstiller regn ved at "så" skyer med tøris eller partikler.
At lave kunstig regn på den måde bliver allerede praktiseret i såvel i USA som i en række andre lande.
»Huller i skyerne har været observeret siden 1940'erne,« skriver forskerne i artiklen.
Mere nedbør?
Der dannes nedbør inde i skyen, og modellerne indikerer, at områder i nærheden af tæt trafikerede flyvepladser kan opleve forøget nedbør som følge af flytrafikken.
Forskerne har beregnet forholdene for flyvepladser som for eksempel Heathrow i London, Charles de Gaulle i Paris og O'Hare i Chicago.
Disse og andre flyvepladser har skydække med frossent vand mellem fem og tre procent af året, og hyppigst om vinteren.
Forskerne mener, at byer med tæt flytrafik kan få en del mere lokal sne om vinteren, end de ellers ville have fået.
Tema
»Der er ikke nødvendigvis nok nedbør til, at det påvirker det globale klima, men det er ikke desto mindre mærkbart ved store flyvepladser omkring de midterste breddegrader,« skriver Heymsfield i en pressemeddelelse fra NCAR.
De midterste breddegrader er områderne, der ligger mellem de tropiske og de polare breddegrader.
Endnu ikke kvantificeret
Kristoffersen ved Meteorologisk Institut i Oslo siger, at det er interessant, at den nye undersøgelse giver forklaringer på, hvordan et fly kan skabe luftstrømme inde i skyen.
»De er kommet et skridt videre,« siger han.
Kristoffersen påpeger imidlertid, at forskerne ikke endnu har tal på, hvor meget nedbør det eventuelt kan give og siger, at noget af nedbøren vil fordampe før den når jorden.
Men ifølge den norske meteorolog mangler der stadig målinger fra jorden, før man kan bekræfte hypotesen om forøget nedbør lokalt.
Fra forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar