“Rusland Og USA Er Fordømte Til At Forblive Potentielle Fjender”: “Men Når De Siger Fred Og Ingen Fare, Da Er Undergangen Pludselig Over Dem”? » Euro-med

“Rusland Og USA Er Fordømte Til At Forblive Potentielle Fjender”: “Men Når De Siger Fred Og Ingen Fare, Da Er Undergangen Pludselig Over Dem”? » Euro-med

Resumé: Efter Georgien-krigen i 2008 stod det klart, at Rusland havde trukket en linie i sandet, som USA med sine forsøg på at gøre Georgien og Ukraine til NATO-medlemmer ikke kunne overskride uden en storkrig. USAs Council on Foreign Relations er ikke tilfreds med USAs indsats i Centralasien, hvor der kræves mere individualiseret indsats over for landene, der stadig føler sig som usikre brikker i Zbigniew Brzezinskis "Store Skakbræt" - og faktisk samarbejdede USA og Rusland om Kirgisistan-krisen. Rusland har fået en kapitalistisk udgave af KGB - en stinkende rig flok af herskere i staten: Den Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB), ledet af Putins gamle KGB-kammerater, der iflg. modige russiske journalister, som trods mord på mange af deres kritiske kolleger fortæller, at FSB-agenterne i modsætning til KGB ikke er underkastet politisk kontrol og derfor gør, hvad de vil. Den tidligere polske premierminister, Kaczynsky, advarer EU mod Ruslands "neo-imperialistiske" udenrigspolitik. Dr. Alexei Fenenko, en ledende forsker, gør opmærksom på, at Rusland er det eneste land, der er i stand til teknisk at udslette USA - samt at samarbejdet belastes af, at USA nu vil afvæbne alle lande, der er fjendtlige over for USA, hvilket ikke passer Rusland, der ser det som farligt. Fenenko siger, at "Rusland og USA er fordømt til at være potentielle fjender". Yderligere belastes forholdet af, at amerikanske interceptorraketter i maj blev opstillet i Polen et par kilometer fra den russiske grænse. NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, vil gerne pacificere russerne og have dem med i FN-armeen, NATO, så de store magter kan samarbejde om at knægte de genstridige, som ikke vil kapitulere for den korporative Nye Verdensorden. Derfor er Medwedew inviteret til næste NATO-topmøde. Georgiens Sakashvili siger, at Rusland nu forlanger indflydelsen i sin baghave tilbage. Det store spørgsmål er, hvor denne baghave slutter. En del tyder på, at den nu også omfatter Iran og Syrien - hvilket kan medføre storkonflikt i Mellemøsten, hvor USA og Israel har andre planer. Prof. Michel Chossudovsky, Global Research, ser US-Ruslandsforholdet lige som Fenenko: "Det planlagte angreb på Iran er en del af en koordineret global militær køreplan. Indsættelsen af koalitionens tropper og avancerede våbensystemer fra USA, NATO og dets partnere er sket samtidig i alle større regioner i verden. Primært rettet mod Rusland og Kina udfører USA, NATO og allierede militærøvelser, krigsøvelser, våbenopstillinger, osv. samtidig i større geopolitiske brændpunkter. Lanceringen af en amerikansk sponsoreret militæroperation vil normalt finde sted, når våbnene er på plads, effektivt indsat og personalet uddannet. Hvad vi har at gøre med, er et nøje koordineret globalt militært design kontrolleret af Pentagon, og som involverer de kombinerede væbnede styrker i mere end fyrre lande. I alt er der 255.065 amerikansk militærpersonel udstationeret over hele kloden. Rusland og Kina omringes med mobile "missilforsvars"-systemer, hvis opgave er at fjerne deres gengældelsesaktionsevne efter et amerikansk første-angreb mod deres atomvåben." Daniel Estulin har oplysninger om, at USA er ved at opbygge 13 militærbaser mhp. slutspillet med Rusland - efter Obama-mentoren Brzezinskis anvisning. Illuministguruen, Albert Pike, US vicepræsident, Joe Biden og tidl. US-udenrigsminister, Collin Powell har forudsagt dette slutspil.

Tilsyneladende er den kolde krig endelig overstået efter nogle op-og nedture i det amerikansk-russiske forhold. Amerikanerne ses som verdens eneste supermagt - og Rusland som føjelig over for USA's globale militære og økonomiske politik, så længe USA ikke trænger alt for aggressivt ind i Ruslands baghave. Men der er en joker i dette spil: Hverken præs. Obama eller de russiske ledere træffer vidtrækkende beslutninger på egen hånd. Obama er marionet for koncernerne, de finansielle kræfter organiseret i bl.a. Council on Foreign Relations og her, den Trilaterale Kommission og her samt Bilderbergerklubben, mens jeg har en stærk mistanke om, at Medvedev og Putin er marionetter for en anden illuminist-fløj. Dette åbner farlige muligheder for den sædvanlige hegelske dialektiske taktik.

Er Rusland nu et harmløst demokrati?
The Guardian 25. sept. 2010: De russiske journalister, Soldatov og Borogan, dokumenterer deres beretning korrekt og omhyggeligt. De skriver: "Da Putin var valgt til præsident, fik hans gamle kammerater fra KGB (især dem fra habs hjembase) nøglerne til Kreml og stort set alle andre vigtige bygninger i Moskva. Soldatov og Borogan giver uhyggelige detaljer om, hvordan de styk for styk borthuggede de for nylig vundne medie- og andre friheder.
I Sovjetunionen var KGB klart underlagt det kommunistiske parti, dvs. der fandtes noget tilsyn med KGB og dets aktiviteter. Nu påvirker den Føderale Sikkerhedstjenestes (FSB) ledelse politikken i den grad, at ingen fører tilsyn med dens virksomhed. Det er faktisk gratis at handle som den finder passende, og det gør den. FSB styrer alle de centrale politiske kontorer i staten undtagen Medvedev. De ledende medlemmer af statens sikkerhedsstyrke plyndrer dens ressourcer med de bedste oligarkers beslutsomhed. Kremls drenge er stinkende rige."

EUObserver 30. sept. 2010: Den tidligere polske premierminister, Jaroslaw Kaczynski, har advaret mod Ruslands "neo-imperialistiske" udenrigspolitik over for alle 738 MEPere i Bruxelles og snesevis af ambassadører, og han beskyldte Rusland for "systematisk" at forsøge at "gen-erhverve sin interessesfære ".

Foreign Affairs 7. sept. 2010: (US Council on Foreign Relations´magazin): Den russiske udenrigspolitik er begyndt at svinge tilbage mod samarbejde med Vesten. Denne nye kurs´offentlige ansigt er Dmitry Medvedev. I de seneste måneder underskrev Rusland og USA den såkaldte New START atomvåben-reduktionstraktat, samarbejdede om sanktioner mod Iran (altid et følsomt emne i Moskva), og enedes om at åbne nye forsyningsruter til den amerikansk-ledede krig i Afghanistan. I juni rejste Medvedev til Silicon Valley for at tromme investeringer sammen til et high-tech center, som Kreml er ved at bygge uden for Moskva.

Rusland er det eneste land, der er teknisk i stand til at udslette USA. Rusland og USA er dømt til at forblive potentielle fjender: Dr. Dr. Alexei Fenenko, en ledende forsker ved den russiske Academy of Sciences' Institut for International Sikkerhed. Global Res. 12 oktober 2010: “Vi har et sæt fortilfælde, der er intet mindre end en ordning med tvungen afvæbning af lande, der er fjendtlige over for USA. Dette passer ikke Rusland som en atommagt med uafhængige militære kapaciteter - og kunne endda være farligt for det. Det er derfor, vi afviser enhver radikal ændring i NPT. Hvad vi har brug for nu, er en grundlæggende enighed om at begrænse antallet af defensive missiler og deres indsættelsesområder. Amerikanerne gjorde det klart på topmødet i Washington, at de ikke ville gå med til det i det næste par år, hvilket er grunden til, at nulstillingspolitikken er ved at løbe ind i problemer.”

Dette er NATO's svar
Independent 25 maj 2010: Et batteri af Patriot-missiler er ankommet til Polen sammen med snesevis af amerikanske soldater til at betjene et avanceret styret missilsystem på en base blot et par kilometer fra den russiske grænse. Selvom Rusland havde givet udtryk for sin stærke modstand mod at få en amerikansk militær installation tæt på sin grænse, var der ingen første reaktion fra Moskva til ankomsten af missilerne.

Foreign Affairs 20 Aug. 2010: Mens Kirgisistan sank ned i kaos, efter at præsident Kurmanbek Bakiyev blev styrtet i 2010, arbejdede Rusland og USA sammen og praktiserede hemmelige samtaler. For første gang i over et årti var det, Rusland kalder sit "nære udland" et sted for samarbejde, ikke konfrontation mellem Rusland og USA. Amerikanske politikere skal udvikle nye individualiserede tilgange til staterne i Sortehavsregionen og Centralasien.

Rusland afslog Kirgisistans anmodning om hjælp i de seneste optøjer mellem Kyrgisere og Usbeker.

Baku-Tbilisi-Ceyhan olierørledningen blev betragtet af mange i Washington som en afgørende faktor i opbygningen af ægte suverænitet, uafhængighed og indtægter i regionen. USAs militær indgik bilaterale forsvarsaftaler med de fleste stater i regionen.

Ved udgangen af 1990'erne var denne uafhængigheds-sigtende strategi i høj grad lykkedes. Ruslands naboers uafhængighed var blevet fast etableret. Men på samme tid begyndte den russiske præsident, Vladimir Putin, at hævde Moskvas indflydelse i hele regionen på en måde, som fik alarmklokkerne til at ringe i Vesten. På samme måde gjorde "farve"-revolutioner Kreml vred. Som resultat kom kapløbet mellem Washington og Moskva hurtigt ud af kontrol.

Washington pressede på for hurtigere NATO-medlemskab for Georgien og Ukraine. Krigen i august 2008 mellem Rusland og Georgien, som Moskva opfattede som en amerikansk stedfortræderstat, var klimakset.
At spille spillet fordrejede også USA's prioriteter i Eurasien og udhulede amerikanske relationer med lande i regionen. I stedet for at skabe langvarige partnerskaber, søgte blot USA militære fordele. Den amerikanske regering gav alle regionens ledere en trumf i deres kontakt med Washington: Truslen om at "vende sig til Moskva". Eurasiens elite ser stadig deres lande som bønder på det “Store Skakbræt”, og at deres landes fremtid uundgåeligt vil blive besluttet inden for denne ramme.

Ånder nu alt fred og ingen fare?
Time 23 April 2010: Saakashvili siger, Rusland beder USA om at tilbagegive den sovjetiske indflydelsessfære. I praksis synes dette at kræve tre ting af De Forenede Stater og dets europæiske allierede. Tving ikke flere tidligere sovjetlande til at blive medlemmer af NATO; støt ikke åbent nogen modstandsbevægelser, der søger at fortrænge pro-russiske regeringer, og mere generelt, så sørg for at høre Moskva, før man går videre med store initiativer i Ruslands baghave. Obama har været langt mere imødekommende end Bush.

I en erklæring den 14. april opfordrede NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, NATO-landene til at integrere Rusland i deres sikkerhedsstrategi i stedet for at se Rusland som en potentiel trussel. Nu har under Obama USA i stedet taget Rusland som partner for den globale sikkerhed, fx ved at reducere verdens to største nukleare arsenaler med en tredjedel.

Så hvad er virkeligheden i “Det Store Spil”?
Prof. Michel Chossudovsky, Global Research 1 Aug. 2010: "Det planlagte angreb på Iran er en del af en koordineret global militær køreplan. Det er en del af Pentagons "lange krig", et profitorienteret projekt om verdensherredømmet. En global militær dagsorden er blevet formuleret. Indsættelsen af koalitionens tropper og avancerede våbensystemer fra USA, NATO og dets partnere er sket samtidig i alle større regioner i verden. Primært rettet mod Rusland og Kina udfører USA, NATO og allierede militærøvelser, krigsøvelser, våbenopstillinger, osv. samtidig i større geopolitiske brændpunkter. Lanceringen af en amerikansk sponsoreret militær operation vil normalt finde sted, når våbnene er på plads, effektivt indsat og personalet uddannet.

Hvad vi har at gøre med, er et nøje koordineret globalt militært design kontrolleret af Pentagon, og som involverer de kombinerede væbnede styrker i mere end fyrre lande. Denne globale multinationale militære indsats er langt den største udstilling af avancerede våbensystemer i verdenshistorien. I alt er der 255.065 amerikansk militært personel udstationeret over hele kloden."

Global Research 5. febr. 2010: Strategien er klar. Omring Rusland og Kina med mobile "missil forsvars"-systemer, hvis opgave er at fjerne deres gengældelsesaktionsevne efter et amerikansk første-angreb mod deres atomvåben.
Russia Today interviewing Daniel Estulin, der fastholder, at USA er ved at bygge 13 baser for slutspilskrig mod Rusland

Kommentar
Så sammenfattende kan man sige, at Obama-administrationen i sig selv har en imødekommende politik over for Rusland, som har baghave interesser men ikke har fået sine tidligere sovjet-vasallers hengivenhed. Spørgsmålet er nu, hvor Ruslands baggård ender. Går den ikke ud over de tidligere sovjetrepublikker, der har mistet amerikanernes interesser - bortset fra militære baser? I dette tilfælde har verden meget lidt at frygte - bortset fra Zbigniew Brzeinski, Obamas mentor, og hans "Store Skakbræt"-strategi om at omringe og nedkæmpe Rusland! Eller rækker Ruslands baghave nu ud over Iran og Syrien? I dette tilfælde er der overhængende fare for en virkelig stor krig - i betragtning af, at Council on Foreign Relations, den Trilaterale Kommission og Bilderbergerne ønsker, at Vesten skal angribe Iran - og en krig mellem Israel og Syrien truer også.

Det fremtidige forhold mellem USA og Rusland vil afhænge af den næste russiske præsident. Meget tyder på, at hans navn vil være den stærkt nationalistiske KGB-officer, Vladimir Putin: Premierminister Vladimir V. Putin’s regeringsparti sejrede let i regionale valg i Sibirien og andre steder i Rusland. Valgene blev set som en test for Putins politiske bevægelses styrke forud for parlaments-og præsidentvalget i løbet af de næste 18 måneder. Putin har ikke sagt, om han vil stille op til præsidentvalget igen men har tilkendegivet, at han alvorligt overvejer det. Hvis han ikke er kandidat, forventes hans protegé, præsident Dmitri A. Medvedev, at søge en 2. præsidentperiode. The National Post 16 Oct. 2010: Ruslands præsident, Dmitry Medvedev, udnævnte vicepremierminister Sergei Sobyanina, en nær støtte for premierminister Vladimir Putin til at styre Moskva. Dette vil yderligere styrke Putins greb om magten forud for 2012–præsidentvalget.

Konklusionen er, med Dr. Alexei Fenenkos ord, at Rusland og USA er dømt til at forblive potentielle fjender. Mange forsøg kan gøres på at gøre dem til partnere i den Nye Verdensorden - men før eller senere vil deres interesser, støde sammen, for begge ønsker at dominere den Nye Verdensorden, som har to ansigter: Tesen Kapitalisme og antitesen kommunisme - mens de afventer den endelige syntese: Verdensstat og verdensregering. I denne sammenhæng er det ligegyldigt, om navnet på modstanderne af den mere og mere kommunistiske vestlige verden er Putin / Medwedew eller har andre navne som Lenin / Gorbatjov.
Forhåbentlig vil Albert Pike scenariet ikke blive til virkelighed - selv om den amerikanske Vicepresident, Joe Biden, og hans Illuminat-kollega, Collin Powell, antydede dette - og selvom US eliten er ved at bygge gigantiske bunkers til en sådan begivenhed i 2012.