Søg i denne blog

mandag den 21. februar 2011

Investorer vilde med sølv

Investorer vilde med sølv
18-02-2011 12:52 Investorerne har for alvor fået smag for sølv. Prisen på ædelmetallet stiger til det højeste niveau siden marts 1980.

Det er blevet nemmere at handle sølv, og grundstoffet appellerer til en lang række investorer, lyder en del af forklaringen på, at prisen på sølv nu er steget til 31,81 dollar.

Det svarer til en prisstigning på lige over 100 pct. på et år.

Sammenligner man med guldprisen, er sølv faktisk steget forholdsmæssigt meget mere. Den såkaldte guld/sølv-ratio er således faldet fra over 65 i sommer 2010 til omkring 43,50.

Det viser, at selvom guld stiger, så stiger sølv bare endnu mere, forklarer Christin Tuxen, der er senioranalytiker i Danske Markets.

"Folk ser sølv som et på mange måder bedre alternativ til guld. Sølvet er overordnet løbet fra guld det sidste års tid, blandt andet fordi sølv nyder godt af efterspørgslen på både ædel- og basismetaller," siger hun.

Sikker havn

Ædelmetallerne bliver anset som sikre havne på markedet, og når der breder sig en nervøsitet – for eksempel som nu på grund af urolighederne i Mellemøsten – stiger priserne gerne.

Og sølvet er ifølge råvareanalytiker Christin Tuxen et godt investorbud på en eksponering mod et ædelmetal – til en langt billigere pris end guld, der i handles i kurs 1386 dollar.

Men foruden at være en sikker havn for investorerne, stiger efterspørgslen yderligere, fordi sølv bliver brugt til en lang række industrielle formål, blandt andet inden for bilproduktion.

Nemmere at handle

Samtidig er sølvet blevet langt nemmere at handle i de såkaldte børshandlede fonde eller Exchange Traded Funds (ETF'ere).

ETF'erne handles som aktier og gør det muligt relativt billigt at investere i f.eks. et helt aktie- eller råvareindeks.

De er blevet mere populære og det samme er altså blandt andet sølvinvesteringerne, der ifølge Christin Tuxen appellerer til en række investorer.

"Det kan både være institutionelle investorer, pensionsselskaber og hedgefunde, der handler sølv. Og ETF'erne har samtidig gjort det muligt for en bred vifte af private investorer at investere i metaller," siger hun.

Læs også: Rådgivere anbefaler børshandlede fonde


Flere Links:
29/12
28/12
10/12
29/11
13/10

Ingen kommentarer:

Send en kommentar